fredag den 1. januar 2016

New year, new me! 2016!

... Er det ikke sådan det plejer at lyde? I år føler jeg dog der er en vis sandhed over det - 2016 byder på Katrine 2.0, nu med et bid der kan noget! Eller, snart hvert fald :)

Nytårsaften gik over al forventning. Jeg tog en lur midt på dagen for at være klar til om aftenen, og fik endda klaret skiftningen af elastikker (det var ikke kønt, men det skete!), og så var jeg ellers rigtig godt med hele aftenen med min specielle menu bestående af hummersuppe, fiskesuppe, kartoffelmos med sovs og chokolade mousse. Det var jo en fornøjelse! Og jeg havde faktisk så meget energi, at jeg lånte bilen og kørte ud og mødtes med et par venner, før jeg kom tilbage og sprang ind i 2016 med mine forældre og gæster. Det har klart været den bedste dag både humør- og energimæssigt siden operationen, og jeg kan med glæde sige at det har fortsat i dag. Smerterne fortager sig, og jeg tager nu kun smertestillende når jeg kan mærke at jeg har brug for det (altså ikke på bestemte tidspunkter), og mine læber er blevet enormt meget bedre. Hævelsen har også lagt sig lidt mere, og humøret holdes højt (for det meste!). Det er sgu dejligt at kunne se en ende på alt det her, og en mening med at få det gjort.


Nytårs aften 2016


Dagen i dag har været en typisk 1. januar. Skihop, Olsen banden, usund mad (hummersuppe og choko mousse - ja heldig har man vel lov til at være), skift af elasikker (ja, det lykkedes igen!) og Divergent. I morgen starter eksamenslæsningen så igen, og Kasper og Karen flyver tilbage til Chicago - øv og øv!

Men alt i alt er det bare dejligt at jeg nu også selv kan se fremgangen, og har det bedre. Er også begyndt at blive sulten og have lyst til mad, hvilket måske er lidt ærgeligt.. Det var lidt tortur at spise kyllingesuppe da de andre spiste pizza og burger... Men det hele er jo tegn på fremgang, så det er jo herligt!
1.1.16
Aften - den ene side er næææsten normal at se på - selvom jeg er træt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar