onsdag den 6. januar 2016

2 ugers tjek

06.01.16 - såret på hoften
I går var jeg inde til 2 ugers tjek, og det var ENDELIG min kirurg der skulle kigge på mig. Han kunne heldigvis fortælle at alt så fint ud, så selvom jeg ikke har skyllet med klorhexidin, så er der ingen betændelser. Så tog han stingene fra både mund (åbenbart nogle dyre suturer der er nemme at have med at gøre) og hofte (syet i 3 lag, de dybeste 2 opløser sig selv, det yderste lag skulle have klippet en knude i den ene ende (der var blevet trukket lidt ind i såret), og så kunne han faktisk hive hele snoren ud på en gang fra den anden side - den sad godt nok lidt fast i såret, så det gjorde lidt ondt men var på samme tid ret spændende!). Jeg havde vel 20-25 små sting i munden der pilles ud, og så er mit sår på hoften ca. 10 cm langt, men det ser rigtig fint ud.

Han kunne også fortælle lidt om operationen. Den havde været hurtig (4,5-5 timer fra jeg blev lagt på bordet til jeg var på opvågningen, men selve operationstiden væsentligt kortere), fordi han havde haft meget erfarent operationspersonale, jeg havde kun blødt 150 mL, hvilket havde gjort det let for ham at se hvad han lavede, så de to faktorer har helt sikkert spillet ind ved, at jeg ikke er hævet så meget. Derudover er jeg lidt en bagvendt og besværlig patient, fordi man normalt får rettet tænder og fjernet visdomstænder osv. FØR operationen, men jeg er en "surgery first" patient. Det var åbenbart lidt en udfordring. Jeg havde også (efter kirurgens ord, havde jeg ikke selv lagt mærke til!) et meget indsunket ansigt omkring næsen og over overlæben, så han har jo været inde og bygge knogle op hele vejen langs næsen på begge sider helt op under øjnene. Så det er selvfølgelig grunden til at jeg ser stor ud der, og det kan tage op til 1 år før det har sat sig som det skal - hvis det da gør det. For hvis vi ikke er tilfredse med resultatet, så kan man gå ind med lokalbedøvelse ambulant og fjerne lidt knogle. Derudover kan jeg mærke en hård kant under højre øje, der faktisk er hjørnet af den plade der er sat ind. Derfor skal den muligvis også fjernes. Men igen, det er langt ude i fremtiden..

Så kunne han fortælle, at jo det er rigtigt, at jeg ikke på tygge på noget før jeg får plastik skinnen af - men det skulle så meget sikkert være om 2 uger (hurra!). Og at jeg altså stadig ikke må dyrke motion andet end lidt hurtig gang...

Så fik jeg aflyst mit 3-ugers tjek, da han synes alt så fint ud, så jeg skal altså først ind igen d. 20/12, hvor jeg forhåbentlig får taget skinnen af. Det ser jeg frem til!

Jeg har i løbet af de her to uger tabt mig lige under 5 kg, så det er ikke alarmerende meget. Faktisk tror jeg det er meget sundt for mig, og da jeg spiser godt er det ikke et problem. Men det er da en ret effektiv slankekur, det med ikke rigtig at spise noget, for de første 3 kg røg inden for de første 6 dage!..
06.01.16 - Stort smil

Ift. mit udseende, så er jeg begyndt at ligge mærke til den måske største forskel der vil være. Mit smil. Jeg synes simpelthen det er blevet så anderledes, måske mest af alt fordi man virkelig kan se mine tænder når jeg smiler nu, det kunne man stort set ikke før. Det er fordi min overkæbe er blevet rykket ned, så nu ser man det meget, og jeg synes smilet ser kæmpe stort ud i forhold til før.. jeg skal nok lige vænne mig til det, især fordi der er så meget apparatur på mine tænder pt, så ser det ikke for kønt ud ;)


06.01.16

















Nu må jeg hellere vende tilbage til den evige eksamenslæsning...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar