mandag den 11. januar 2016

3 uger post OP

Nu er det 3 uger siden jeg fik foretaget operationen. 
Det går godt, er dejligt selv at kunne se fremskridtene nu, og jeg er efterhånden fuldstændig normalt fungerende (bortset fra at jeg stadig ikke må anstrenge mig).

Jeg er godt og grundigt træt af skinnen, og ser frem til at den bliver taget af om lige over en uge. Jeg er også blevet mere opmærksom på hvor ømme mine tænder egentlig er, hvilket nok skyldes at de rent faktisk rammer noget nu, når jeg bider sammen. Derudover har jeg nu fået næsten normal følelse i højre del af underlæben, og et godt stykke på højre side af hagen - det må betyde at de heldigvis IKKE har lavet skade på den mest udsatte nerve under operationen - dejligt! 

Det går bedre og bedre med at få lukket munden, selvom jeg stadig synes skinnen og bøjlen fylder meget.. mon ikke det bliver bedre når skinnen kommer af..

Vægten bliver ved med at dale langsomt, og jeg har nu tabt lidt mere end 5 kg - jeg ser det stadig positivt, da jeg spiser godt, og håber på at kunne lægge nogle vaner om nu jeg er i gang!

Jeg ser meget frem til at måtte begynde at træne lidt igen, men allermest til at måtte tygge på noget!

Men alt i alt går det langsomt med stødt fremad, så der er ikke så meget at foretage sig andet end at vente....!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar