onsdag den 20. januar 2016

Skinnen er væk!!!

I dag har været en stor dag - skinnen er væk!
Den blev taget (og sikke en lettelse det er at få den af), men jeg nåede knap at nyde det før jeg fik sat buerne på togskinnerne - nu begynder tandreguleringen for alvor, og mine tænder er allerede ømme..
Mit første måltid var frustrerende og skuffende, fordi jeg nok havde sat urealistiske håb om at kunne bide og tygge normalt. Det kan jeg altså ikke. Det føles slet slet ikke normalt, og jeg har slet ikke fornemmelse af hvor i munden maden er og hvordan jeg styrer den, og kan ikke rigtig bide.. øv. Men det er nu stadig dejligt at skinnen er væk, nu må jeg bare tage det en dag af gangen og udvikle muskulaturen og begynde at lære min mund at kende igen. Det er sgu en underlig følelse, at skulle lære at spise igen.
Har også fået besked på at lave masser af grimasser, så min ansigtsmimik kommer i gang, og sætter gang i blodflowet i huden.

Så det har egentlig været en dag med blandede følelser, men selvfølgelig enormt befriende at få den åndssvage skinne af!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar