fredag den 25. december 2015

En træls dag

I dag har alt i alt været rigtig træls. Jeg synes jeg får flere smerter i kæberne og omkring næsen, og der er stillestand i både hævelserne og hoften.. Derfor har jeg egentlig bare mest af alt sovet og holdt mig for mig selv i dag..

I går var rigtig hyggeligt, og jeg er glad for at jeg var meget med, selvom det nok også har slugt min energi.. Jeg sov hvert fald næsten hele natten i nat.

De få positive ting jeg lige kan komme på er, at jeg nu har så meget fornemmelse i læberne, at jeg godt kan ane når min tude-kop er på læberne - det vil sige jeg kan drikke (næsten) uden at spilde uden et spejl! Derudover har jeg fundet en teknik der tillader mig at drikke flere tåre på en gang, i stedet for at skulle stoppe efter 1 tår og få luft. Derfor er det nu mere effektivt når jeg SKAL have slugt noget proteindrik.. Og sidst har jeg nu evnet at åbne munden så meget at jeg kan putte mine tabletter ind mellem tænderne, og så sluge dem med vand til - det vil sige at jeg ikke længere skal drikke mine smertestillende og antibiotika knuste (det er godt nok det klammeste jeg længe har smagt, og faktisk den største risiko der har været for om jeg skulle kaste op..). Så det er jo dejligt.

Jeg håber virkelig på snart at kunne se lidt fremskridt på hævelsen og færre smerter ville gøre underværker, men jeg ved at det tager tid...

I dag har jeg fået sat far i arbejde med at lave juice, så min protein-juice har været lidt mere spændende i dag - juhuu.

25.12.15

Ingen kommentarer:

Send en kommentar