GIF der viser transformationen

2 år efter

21.12.2017 markerer 2 års dagen for min kæbeoperation.

I dag er jeg enormt glad for, at jeg tog beslutningen om at gennemføre forløbet, selvom det har været en hård kamp med mange frustrationer. I dag er jeg meget glad og taknemmelig for min nye bidfunktion, der er endnu bedre end jeg havde turde håbe på, og et smil jeg er stolt af.

Det sidste opslag jeg har lavet er over 1 år gammelt, og siden det opslag er det kun gået fremad. Det var en kæmpe lettelse at få bøjlen af, og jeg hviler efterhånden rigtig godt i mit nye udseende og smil.
Jeg har stadig en lettere føleforstyrrelse i venstre side af hagen og underlæben, og mangler en operation med fjernelse af skruer, plader og visdomstænder, der skal udføres slut august 2018. Disse ting er dog småting, der på ingen måde fylder mine tanker eller skygger for min glæde.

Hver gang jeg spiser en sandwich, en vingummi eller et gnaveben, så nyder jeg virkelig følelsen af endelig at "fungere rigtigt", og jeg sidder med en stor taknemmelighed og en følelse af pivilegie og held, at være vokset op i et land, hvor dette var en mulighed og en (forholdsvis) let beslutning.

Så jeg takker af for denne gang, for nu skulle der ikke komme mere nyt at berette om på dette område. Farvel og et smil fra en glad pige:

21.12.2017

10 måneder post OP

Det føles som en evighed siden jeg skrev det sidste oplæg, og så alligevel kunne det lige så godt have været i går! 

Tandreguleringen skrider frem som forventet, og jeg har endelig fået den glædelige nyhed, at bøjlen ryger af den 24. november! Jeg ser enormt meget frem til det, og jeg er enormt glad for alle de ændringer der er sket. - og så er det jo perfekt timing ift. julemaden!!

Jeg kan tydeligt mærke en enorm forbedring af mine bidefunktion, og jeg bliver gladere og gladere for mit nye smil. Jeg er stadig lidt forfængelig ift. at spise med andre, men selv dét går da også fremad, og jeg bliver mere og mere ligeglad! :)

Der er altså ikke så meget at fortælle, selvom der jo egentlig er sket store ting, men det skyldes at det går så uendeligt langsomt, at jeg ikke lægger mærke til det. Men alt i alt er der sket helt enormt meget, og jeg nyder virkelig at kunne bide og tygge!!

Jeg har lige vedhæftet 2 af de nyeste billeder der findes af mig - muligvis med de største smil jeg nogensinde har præsteret, haha! (de er fra en fodbold-fest i lørdags). 

Jeg glæder mig til at kunne opdatere bloggen med et metal-frit billede!

15 uger post OP

Det er efterhånden ved at være rigtig længe siden, at jeg har lagt et indlæg op. Det skyldes sådan set, at der ikke sker særligt meget på kæbe-tand fronten. Der er ikke så meget fart og dramatik, som der var i tiden omkring operationen.

Så vidt jeg kan forstå på min bøjletandlæge går det efter planen. Pt venter vi på at en hjørnetand retter sig op, samt får rykket underkæben ind på plads så midterlinjerne liner op i over- og undermund.

Sidst jeg var på riget (17/3) skulle jeg også tjekkes af kirurgen. Jeg fik taget de sædvanlige 3 røntgen billeder (tandstilling, sagittalt snit og frontalt snit), og han kunne hurtigt fastslå at det ser ud som det skal. Det havde jeg nu også på fornemmelsen!
Jeg fik meget ros for min gabe-evne - ikke at jeg har trænet den udover reelle gab! - men det er jeg åbenbart overraskende dygtig til... Det er vel meget godt...?

Det er sjovt som de efterhånden allesammen kender mig derude nu. Jeg kender rutinen, og det er slet ikke lige så skræmmende og nyt som det var de første par gange. Røntgen-damen er altid munter og glad for at se mig, "you know the drill, det er så nemt når du selv ved præcis hvad du skal gøre" - jo tak, jeg har efterhånden også fået en del røntgenstråler gennem mit kranie ;)

Den eneste gene jeg har fra operationen nu, er stadig følelsesløshed på venstre halvdel af hagen og underlæben, samt forstyrrede nerveender i højre side - mit tandkød reagerer på berøring af hagen (udefra!) af en eller anden underlig grund. Der er stadig fine chancer for at jeg får normal følelse igen, men der er altid en risiko for, at nerven er skåret over, in which case jeg ikke får følelsen igen. Det kan jeg også sagtens leve med, men det vil kræve noget getting used to..

Det, der irriterer mig mest ved forløbet, er at jeg virkelig kan mærke min forfængelighed skinne igennem. Jeg forlader simpelthen aldrig min lejlighed uden en tandbørste, og er i det hele taget ikke særligt glad for at spise sammen med andre - dels pga. madrester i bøjlen, og dels pga. at det stadig føles underligt når jeg tygger - jeg har ikke helt fået det på plads endnu!
Og selvom jeg godt er klar over, at det sikkert er mig selv der lægger mest mærke til det, så er det virkelig noget der går mig på. Men hvad, det er 3-6 måneder mere, mon ikke min forfængelighed kan holde til det..!

Jeg har stadig en lidt stor "bule" under venstre øje (det indlagte knogle), og er ikke helt symmetrisk på de to sider. Det er dog, som sagt, ikke noget man gør noget ved før om et lille år. Det er ret sikkert, at jeg skal have fjernet en plade/skrue der sidder under højre øje, da den sidder for højt, men det venter vi med, til vi ser om venstre side skal slibes lidt ned. Så selv når bøjlen ryger, så er det ikke helt overstået endnu. Jeg er dog blevet forsikret, at det er meget små indgreb, der kan laves under lokalbedøvelse - jeg synes det lyder lidt klamt, at de skal op og slibe på mine kindben i lokalbedøvelse, men på den anden side, er jeg heller ikke meget for fuld narkose igen!

Så jeg skal stadig bare væbne mig med tålmodighed, møde op til mine utallige aftaler på riget, gå med de dumme elastikker og børste mine tænder uendeligt ofte.

Slutteligt kommer et billede fra en sjov aften med Amalie - jeg begynder at "bruge" og vænne mig til det nye smil lidt mere nu :)

11/3 2016 - Katrine & Amalie

7 uger post OP

Så gik der 7 uger...

Der kommer ikke mange opdateringer for tiden, da tiden for hurtige, nye og spændende udviklinger for længst er stoppet.. Der sker vitterligt ikke meget med mit ansigt pt, andet end småting jeg ikke selv lægger mærke til.
Er bulen under det ene øje måske blevet en anelse mindre? har mine tænder rykket sig en smule? Tja svaret er sikkert ja, men det er svært at se!

Jeg får karakter på den grumme marko-eksamen på onsdag, så ikke engang det kan jeg fortælle om endnu.

Men jeg er da startet på undervisningen igen nu, og jeg må da indrømme at det tog lidt overtalelse (og lidt ekstra make up) for at tage i skole den første dag. Det er sgu lidt nervepirrende at skulle vise alle mit "nye" ansigt, når nu jeg ikke engang selv er helt glad for det endnu. Men folk har været utroligt søde og sagt mange flotte ord (om de så bare er høflige eller de rent faktisk mener det, så vælger jeg at tro på det sidste). Det er bare virkeligt underligt at få at vide fra andre at det "pænt ud" og "det klæder mig" osv., når jeg bare ikke selv kan se det endnu. Jeg tror helt bestemt på at det bliver rigtig godt, men indtil videre har jeg svært ved at sætte mig ud over alle "fejlene" der endnu ikke er på plads. Men sådan er det jo nok bare at være en ung pige i dette samfund! Jeg holder humøret højt og har ikke noget imod at blive set mere - så selv selvtilliden går det fremad med ;)

De sidste to uger har jeg ikke mærket meget til tandreguleringen, hvilket har givet mig mulighed for at "øve" mig i at tygge lidt mere. Og det går da også meget godt, har sågar spist en rugbrødsmad i morges. Det tager sin tid, men jeg kommer igennem meget almindeligt mad nu - hurra!

Apropos tandregulering. Pt arbejdes der på at rette den nederste tandbue op, så den står mere lodret (før "rakte" tænderne efter overkæbens tænder der jo sad en del længere tilbage). Jeg er ikke helt sikker på hvad næste skridt er, men jeg tror der skal ske noget nyt på onsdag, hvor jeg har min næste aftale med min bøjletandlæge.

I dag har jeg ENDELIG været ovre i fitness og træne lidt. Jeg fik at vide at der skulle gå 6-8 uger før jeg langsomt måtte starte op. Jeg begyndte at cykle til skole da skolen startede i sidste uge, og i dag besluttede jeg mig altså for at jeg ville træne en smule. Det blev til 30 min. gåtur i hurtigt tempo på løbebåndet efterfulgt af (hvad der plejer at være relativt let træning) maveøvelser og squats.. Det var godt nok hårdt! men skønt at være i gang igen!

Jeg har stadig ingen følelse i venstre side af hagen og underlæben, og håber meget at det snart kommer igen - det er sgu lidt irriterende! Til gengæld har jeg en underlig sideeffect på hagen, hvor jeg føler det løber koldt ned af når jeg har noget koldt i munden - men hvor jeg ikke har spildt.. det er pænt irriterende, for jeg bliver ved med at tørre mig om munden, og der er ikke noget! det er sært som nerverne opfører sig efter de er blevet trykket godt og grundigt :)

Så er der vist ikke meget mere at fortælle.. Så jeg kan da lige slutte med et billede af hvordan jeg ser ud nu her efter træning :)

08.02.16

Tandreguleringen er sat i gang.. og det kan mærkes!

Jeg kan nu rigtig mærke at tænderne rykker sig - de er i hvert fald ømme. Det gør ondt bare jeg tænker på dem!
Jeg var inde og snakke med kirurgen i går, da han gerne lige ville tjekke mig en sidste gang for at "afslutte" den kirurgiske del (han vil dog tjekke op igen om 2 måneder). Han kunne fortælle at han er godt tilfreds, og at den smule ubalance der er i mit ansigt pt med de lidt for store buler under øjnene stadig vil ændre sig, og vi vil ikke kunne se det endelige resultat før om 6-12 måneder. Der skal muligvis slibes en smule knogle af, og evt. fjernes en plade, men det vil han ikke kigge på før om ca. 6 måneder. Igen, jeg må væbne mig med tålmodighed!

I mellemtiden må jeg jo leve med tandregulerings besværlighederne, men det er der jo mange der har været igennem.. så jeg får ikke såå meget medlidenhed mere haha!

Jeg mødte også Louise, min bøjletandlæge, da jeg var inde på Riget i går, og hun sagde at hun allerede kunne se at mine forænder havde rykket sig! (det er altså dagen efter hun påbegyndte reguleringen) - selvom jeg ikke selv kan se det, så er det da rart at vide at der er en mening med al smerten!

Any way, det var vist nok piveri for en dag..

Skinnen er væk!!!

I dag har været en stor dag - skinnen er væk!
Den blev taget (og sikke en lettelse det er at få den af), men jeg nåede knap at nyde det før jeg fik sat buerne på togskinnerne - nu begynder tandreguleringen for alvor, og mine tænder er allerede ømme..
Mit første måltid var frustrerende og skuffende, fordi jeg nok havde sat urealistiske håb om at kunne bide og tygge normalt. Det kan jeg altså ikke. Det føles slet slet ikke normalt, og jeg har slet ikke fornemmelse af hvor i munden maden er og hvordan jeg styrer den, og kan ikke rigtig bide.. øv. Men det er nu stadig dejligt at skinnen er væk, nu må jeg bare tage det en dag af gangen og udvikle muskulaturen og begynde at lære min mund at kende igen. Det er sgu en underlig følelse, at skulle lære at spise igen.
Har også fået besked på at lave masser af grimasser, så min ansigtsmimik kommer i gang, og sætter gang i blodflowet i huden.

Så det har egentlig været en dag med blandede følelser, men selvfølgelig enormt befriende at få den åndssvage skinne af!!