torsdag den 21. december 2017

2 år efter

21.12.2017 markerer 2 års dagen for min kæbeoperation.

I dag er jeg enormt glad for, at jeg tog beslutningen om at gennemføre forløbet, selvom det har været en hård kamp med mange frustrationer. I dag er jeg meget glad og taknemmelig for min nye bidfunktion, der er endnu bedre end jeg havde turde håbe på, og et smil jeg er stolt af.

Det sidste opslag jeg har lavet er over 1 år gammelt, og siden det opslag er det kun gået fremad. Det var en kæmpe lettelse at få bøjlen af, og jeg hviler efterhånden rigtig godt i mit nye udseende og smil.
Jeg har stadig en lettere føleforstyrrelse i venstre side af hagen og underlæben, og mangler en operation med fjernelse af skruer, plader og visdomstænder, der skal udføres slut august 2018. Disse ting er dog småting, der på ingen måde fylder mine tanker eller skygger for min glæde.

Hver gang jeg spiser en sandwich, en vingummi eller et gnaveben, så nyder jeg virkelig følelsen af endelig at "fungere rigtigt", og jeg sidder med en stor taknemmelighed og en følelse af pivilegie og held, at være vokset op i et land, hvor dette var en mulighed og en (forholdsvis) let beslutning.

Så jeg takker af for denne gang, for nu skulle der ikke komme mere nyt at berette om på dette område. Farvel og et smil fra en glad pige:

21.12.2017