mandag den 8. februar 2016

7 uger post OP

Så gik der 7 uger...

Der kommer ikke mange opdateringer for tiden, da tiden for hurtige, nye og spændende udviklinger for længst er stoppet.. Der sker vitterligt ikke meget med mit ansigt pt, andet end småting jeg ikke selv lægger mærke til.
Er bulen under det ene øje måske blevet en anelse mindre? har mine tænder rykket sig en smule? Tja svaret er sikkert ja, men det er svært at se!

Jeg får karakter på den grumme marko-eksamen på onsdag, så ikke engang det kan jeg fortælle om endnu.

Men jeg er da startet på undervisningen igen nu, og jeg må da indrømme at det tog lidt overtalelse (og lidt ekstra make up) for at tage i skole den første dag. Det er sgu lidt nervepirrende at skulle vise alle mit "nye" ansigt, når nu jeg ikke engang selv er helt glad for det endnu. Men folk har været utroligt søde og sagt mange flotte ord (om de så bare er høflige eller de rent faktisk mener det, så vælger jeg at tro på det sidste). Det er bare virkeligt underligt at få at vide fra andre at det "pænt ud" og "det klæder mig" osv., når jeg bare ikke selv kan se det endnu. Jeg tror helt bestemt på at det bliver rigtig godt, men indtil videre har jeg svært ved at sætte mig ud over alle "fejlene" der endnu ikke er på plads. Men sådan er det jo nok bare at være en ung pige i dette samfund! Jeg holder humøret højt og har ikke noget imod at blive set mere - så selv selvtilliden går det fremad med ;)

De sidste to uger har jeg ikke mærket meget til tandreguleringen, hvilket har givet mig mulighed for at "øve" mig i at tygge lidt mere. Og det går da også meget godt, har sågar spist en rugbrødsmad i morges. Det tager sin tid, men jeg kommer igennem meget almindeligt mad nu - hurra!

Apropos tandregulering. Pt arbejdes der på at rette den nederste tandbue op, så den står mere lodret (før "rakte" tænderne efter overkæbens tænder der jo sad en del længere tilbage). Jeg er ikke helt sikker på hvad næste skridt er, men jeg tror der skal ske noget nyt på onsdag, hvor jeg har min næste aftale med min bøjletandlæge.

I dag har jeg ENDELIG været ovre i fitness og træne lidt. Jeg fik at vide at der skulle gå 6-8 uger før jeg langsomt måtte starte op. Jeg begyndte at cykle til skole da skolen startede i sidste uge, og i dag besluttede jeg mig altså for at jeg ville træne en smule. Det blev til 30 min. gåtur i hurtigt tempo på løbebåndet efterfulgt af (hvad der plejer at være relativt let træning) maveøvelser og squats.. Det var godt nok hårdt! men skønt at være i gang igen!

Jeg har stadig ingen følelse i venstre side af hagen og underlæben, og håber meget at det snart kommer igen - det er sgu lidt irriterende! Til gengæld har jeg en underlig sideeffect på hagen, hvor jeg føler det løber koldt ned af når jeg har noget koldt i munden - men hvor jeg ikke har spildt.. det er pænt irriterende, for jeg bliver ved med at tørre mig om munden, og der er ikke noget! det er sært som nerverne opfører sig efter de er blevet trykket godt og grundigt :)

Så er der vist ikke meget mere at fortælle.. Så jeg kan da lige slutte med et billede af hvordan jeg ser ud nu her efter træning :)

08.02.16